Det må kunne gøres bedre

Jeg blev uddannet jordemoder som 25-årig i 1970. Dengang var jordemødres arbejdsområde meget anderledes - såvel teknisk som holdningsmæssigt - end det er i dag. F.eks. fik en kvinde der skulle føde sit døde barn, en klud over øjnene, der blev skruet godt op for masken med bedøvelse, ud kom barnet, kvinden fik bukserne på igen og en kop te stukket i hånden. ”Kom igen om 9 måneder” var beskeden.

Ingen omsorg for kvinden. Parolen var dengang, at jo mindre man talte om det, og jo mindre hun så, des bedre. Bl.a. derfor fik hun ikke sit døde barn at se. Det skreg indeni mig, jeg tænkte at dette her er rivende galt, hun skal se sit barn, hun skal tage afsked, og hun skal tale om det. Jeg kan tydeligt huske en kvinde der skulle føde tvillinger, den ene var død den anden var levende. Jeg skulle tage imod disse børn, og hun var både lykkelig og ulykkelig, og havde det så forfærdeligt svært med disse modsatrettede følelser.​

Jeg satte mig ved hendes seng, holdt hende i hånden, og talte med hende om det døde barn. Jeg fik selv en tåre i øjnene, da vi sad der og talte sammen. Hun så ikke det døde barn, det brugte man jo ikke dengang. Jeg blev kaldt ud til overjordemoderen, og fik den besked, at hvis jeg ikke tog mig sammen og skjulte mine følelser, ville jeg aldrig blive en professionel jordemoder. Jeg husker tydeligt min følelse af, at der var noget galt. Jeg besluttede mig derfor for at lære noget mere om, hvordan man bedst kan hjælpe mennesker, der er i sorg.

Mange år senere tog jeg derfor – hos Marianne Davidsen Nielsen og Nini Leick – en toårig terapeutuddannelse med fokus på tab og traume. Under uddannelsen blev jeg bekræftet i min fornemmelse af, hvor vigtigt det er at tage ordentlig afsked. En viden, som nu er almen og bruges i hele landet ved fødsler af døde børn. Jeg var i en årrække den jordemoder der blev tilknyttet til fødslerne af dødfødte børn og som talte med kvinderne og deres partner bagefter. Jeg har gemmen mange år haft sorggrupper, en for de helt små bitte børn og en for de store børn. Sorg kan ikke gradbøjes, og kvinder/par der mister selv helt bitte små børn sørger, derfor havde jeg to grupper.

I dag tilbyder jeg individuel sorgarbejde/sorgterapi for kvinder og deres partner der har mistet et barn, og opretter gerne en gruppe hvis I er mindst fire par.​

Charlotte Grumme | Damtofte Søndre Stræde 6 | 2920 Charlottenlund | charlotte@grumme.dk​ | Tlf.: 20 32 69 30