Stressbehandling
Nogle mennesker bliver lettere ramt af stress end andre. Sådan er vi født forskellige, men stress er ikke noget tegn på, at du er en svag person. Alle kan rammes af stress. Det er vigtigt, at du får den helt rette hjælp.
Bestil tid her
Signaler på stress
Du får stress når dit system overbelastes.
På et tidspunkt siger din krop:
”Hej du, jeg har det ikke så godt….” og sender et signal til dig. Det kan være i form af hjertebanken, åndedrætsbesvær, søvnløshed, utålmodighed, koncentrationsbesvær, glemsomhed, kortluntethed, utilstrækkelighedsfølelse og meget andet.
Hvis du ignorerer signalerne, sender kroppen et stærkere signal ved at forstærke de forskellige symptomer. Og sådan kan det blive ved over tid, indtil kroppen simpelthen siger, ”Stop – det går ikke – kammerat”. For at få dig til at høre ordentligt efter, forstærker kroppen symptomerne så meget, at du virkelig kan høre og mærke dem. Det kan ende meget alvorligt.
Derfor er det så vigtigt at lytte til sin krop – den er faktisk en god ven, der vil dig det bedste.
Læs mere om hvordan du kan komme ud af din stress her.