Historien om Caroline
Caroline fik Kighoste da hun var 20 dage gammel, indlagt på hospital, med drop, ilt og andet overvågningsudstyr.
Har haft mellemørebetændelse og forkølet flere gange, og får så en del generende slim i halsen.
Har været til en del lægeundersøgelser.
Caroline er en dejlig lille pige på 2 år. Forældrene henvender sig nu til mig, fordi de døjer med tre ting.
1. Vågner om natten, skriger, virker som om hun gerne vil op til forældrene, men når hun så kommer op, så er det alligevel ikke det rigtige. Virker ofte angst og panisk. Angst når hun kommer ind på sit værelse, begynder at græde, vil ikke være i sin seng virker frustreret, hendes gråd bliver panisk, forældrene prøver at berolige, men det er som om de ikke kan nå hende, hun gør sig stiv, som om hun bare vil væk, peger alle mulige steder som om hun vil væk. Det som om hun ikke kan komme ”ud af det igen”, hun lukker øjnene og gør sig helt stiv. Det er som om hun søger forældrene men samtidig vil væk fra dem. Det kan tage fra ti min. til en time at få hende til at sove igen
2. mad / spise
Spisebesværlighederne startede da hun skal skifte til fast føde, da hun var fire-fem måneder, det bliver en svær overgang, det er som om den ændring af fødevarernes konsistens er meget svært for hende. Det har været rigtig svært at indføre nye madvarer til hende, havregrød det elsker hun mest, men struktur hvor hun skal tygge, hun ikke vild med, ærter og majs er fint, men den ene dag er det kød den anden dag kartofler, det er aldrig til at regne med hvad hun vil have. Hun spytter maden ud, skubber
tallerknen væk, og bliver stædig. Man kunne godt forestille sig at hun er bange for at kløjes i maden, men nogen gange så spiser hun uden besvær. Det kunne se ud som om at det betyder noget hvordan maden er skåret ud.
3. temperament.
Caroline har generelt altid vidst hvad hun vil, når hun sætter sig noget i hovedet så gør hun det, hun kan være i situationer hvor forældrene har sagt nej til noget, f.eks. en kiks, så bliver hun sur og gal og kan kravle ind under bordet og hamre med arme og ben og være helt ude af den. Hvis forældrene tager hende op, og prøve at trøste. Det modtager hun slet ikke, og hun er meget svær at få ned på ”jorden” igen. Hun kan vende på en femøre, fra at være en glad pige, til at blive sur. Og hvis hun ikke lige får sin vilje, så kan hun finde på at råbe, hun kan gire sig selv helt op hvis forældrene ikke lige høre første gang.
Hun er en klog pige, du kan sige en ting til hende én gang og hun forstår det. Dette brev fik jeg fra Carolines mor og far ca. ½ år efter at jeg havde haft hende i terapi.
Brev fra Caroline's familie
Vi har sendt dig mange kærlige og varme tanker siden vi har været hos dig og faktisk kun spredt positivt kendskab om dig i byen..
Caroline, har siden hun har været hos dig kun haft positive oplevelser. Hun er så nem at lægge til at sove om aftenen...
Hun ligger primært i sin egen seng nu fra kl. 07 om aften. Hvis det skulle ske at hun er urolig og hun ikke lige læger sig med det samme, taler vi bare om dig...så lægger hun sig ned med det samme. Som regel vågner hun i løbet af natten og virker lidt ked af det. indtil videre har vi blot lagt hende i hendes weekend seng i vores soveværelse, hvorefter hunlige med det samme har lagt sig om på siden og sovet videre...en seance som tager ca 3 minutter fra jeg henter hende til hun ligger igen...så det må siges at være en stor udvikling.
Vedr. hendes spisning har hun stadig typisk 1-2 uger i en periode hvor hun ikke spiser vildt meget, men ingen dramaer eller kaster med tingene....:-)
Caroline har dog stadig en del temperament ,men meget mere kontrolleret , mere en bestemt pige med sine egne meninger...
Vi er stadig meget forundret over hvor stor en forskel du har gjort for Caroline. Vi har været meget glade for din hjælp og selvfølgelig vil vi også hjælpe dig...
Du må gerne bruge de klip du har lavet med Caroline, vi synes selv at de er meget sigende og meget mere fortællende end ord....for hendes kropssprog siger det hele.
Mange hilsner
Louise, Dennis og Caroline